Ønsker din forening at tage jeres arrangementshåndtering til et nyt niveau? Så er dette kursus for dig. Kurset er et all-round kursus, hvor der er plads til alle. Vi lægger niveauet efter de tilmeldtes ønske, og du får mulighed for at præge kursets fokus og indhold.

Membercare har som motoren i foreningens medlemsadministration en masse funktionaliteter. Derfor går dette kursus i dybden med en af de mest populære funktioner; arrangementshåndteringen – for at du som bruger skal få mest muligt ud af systemet.

Vi kommer blandt andet omkring følgende områder (hvis ønsket):
  • Nemt arrangement – simpel oprettelse af arrangementer via Membersite (for lokalansatte og aktive)
  • Brug af skabeloner
  • Oprettelse og brug af tilmelding på nettet
  • Håndtering af deltagertyper
  • Anvendelse af eksport/udskrifter (til fx labels, konferencesteder, mv)
Det får du ud af dagen:
  • En introduktion og gennemgang af arrangementsmodulet
  • Konkrete tips til hvordan din forening kan styrke jeres arrangementshåndtering
  • Netværk og sparring med andre brugere

Alle deltagere vil blive kontaktet via mail forud for kurset med henblik på at kunne imødekomme særlige ønsker til kurset. Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte Karoline Vind på kv@groupcare.com

Bemærk: vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der er under fem tilmeldte deltagere.