Ny i en stærk kultur? – Ny oplægsholder på foreningskonferencen

 

Igen i år samler vi nordiske foreninger til en faglig festdag for foreningslivet ved den årlige Foreningskonference.

Årets tema er ”Kultur i foreninger”, og vi er glade for at kunne præsentere endnu en oplægsholder, der skal gøre os klogere på foreningskultur, nemlig Natasha Al-Hariri.

Natasha Al-Hariri tiltrådte i maj 2019 som direktør i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Her mødte hun en enormt stærk foreningskultur, og det er dette møde og de erfaringer hun har gjort sig, hun vil dele med os:

”DFUNK har den stærkeste foreningskultur jeg nogensinde har oplevet. Man er DFUNKer, der er DFUNK-feeling, vi har DFUNK-kampråb, DFUNK-sange. Hvordan kommer man ind i så stærk en kultur, som direktør såvel som frivillig?”

Foreningskonferencen afholdes d. 3. november 2020, hvor det vil være muligt både at deltage fysisk og digitalt. Læs mere om konferencen og de andre oplægsholdere her.

Om Natasha Al-Hariri

Natasha Al-Hariri er direktør i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Hun er uddannet jurist med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder.