IT-studerende til konsulentteam med højt til loftet og spændende arbejdsopgaver

Når Nordens største medlemsorganisationer og foreninger skal hverve flere medlemmer eller sikre sig opbakning i baglandet, er Groupcares systemer ofte involveret. Vi oplever stor efterspørgsel på vores medlemsløsning og søger derfor dygtige studerende til vores konsulentteam.

Dig og din stilling

Du vil få titel af konsulent (student), og din opgave bliver at hjælpe teamet med at løse forskelligartede opgaver for vores mange spændende kunder. Det er blandt andet, når vi skal implementere og konfigurere vores standard medlemsløsning hos nye kunder, hvor du som studerende vil deltage på kundeworkshops, hjælpe med konfiguration af løsningen, udarbejde beskrivelser og præsentationer, og så vil du få mulighed for at prøve kræfter af med at opsætte rapporter og løse supportopgaver for eksisterende kunder.  

Som studerende i Groupcares konsulentteam bliver du en del af et team med højt til loftet, hvor vi sammen planlægger vores projekter; hvem der tager sig af hvad, og hvornår skal opgaverne være afsluttet. Du får en fast tilknyttet erfaren konsulent, som støtter dig i arbejdet og hjælper med at planlægge opgaverne og din hverdag.

Stillingen vil give dig mulighed for at prøve din faglighed af i et trygt miljø med gode kollegaer, der støtter op omkring hinanden, og hvor fokus er på, at studerende kan vokse med opgaverne.

Dine kvalifikationer

  • Du går på en relevant videregående uddannelse (fx på KEA, ITU, KU eller DTU)
  • Du er nysgerrig på kunderne og har lyst til at have kundekontakt
  • Du har kendskab til Microsoft-platformen på et teknisk niveau, hvor du kan opfylde en eller flere af følgende kriterier:
    • Du har erfaring/kendskab til SQL og kan bl.a. foretage en opdatering på en MS SQL-database
    • Du kan danne kundespecifikke rapporter/udskrifter i MS Report Server – både design og udvikling
    • Du kender til SSIS-pakker, som vi benytter til at migrere data fra en ny kunders eksisterende databaser til vores Membercare MS SQL database
  • Du har desuden kendskab til CSS og evt. Javascript

Og hvis du oveni har indsigt i arbejdsgangene i professionelle foreninger, fx som tidligere aktiv eller frivillige i en medlemsorganisation, vil det være en fordel.

Hvem er vi?

Groupcare er leverandør af standard IT-løsninger og servicepartner for nordiske medlemsorganisationer og foreninger. Med over 100 kunder og vækst i både Danmark, Norge og Sverige har vi mange spændende kunder og samarbejder på tværs af grænserne.

Vi digitaliserer og løfter foreningernes daglige arbejde med de egenudviklede digitale medlemsløsninger:

  • Membercare til medlemsadministration og håndtering af alle data, medlemskontakt, kurser/konferencer, abonnementer, kontingentberegninger og meget andet.
  • Membersite til selvbetjening af både medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere
  • Mine grupper til kommunikation og videndeling samt facilitering af netværk

Arbejdssted

Du vil komme til at arbejde ud fra vores centralt beliggende kontor på Vester Farimagsgade i København, hvor vi i dag er 25 kollegaer. Herfra vil du deltage i projekter og komme med ud og besøge kunder, der alle er spændende medlemsorganisationer såsom Dansk Industri, Socialdemokratiet, COOP, Venstre, Dansk Psykolog Forening og mange flere.

Ansøgning

Lyder overstående som noget for dig, så skriv en kort ansøgning med vedhæftet CV og karakterblad, og send det som PDF pr. e-mail til hr@groupcare.com. Mærk venligst ansøgningen ”Ansøgning til stilling som student i konsulentteam” i emnefeltet.

Og har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamkoordinator, Mikkel Stampe Hjorth på tlf. 2834 6225.

Frist

Den 31. marts 2023.