Groupcare bliver en del af EG

 

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Groupcare fra i dag d. 7. november er en del af EG. Med EG får Groupcare en stærk ejer, der forstår foreninger og vigtigheden af stærke fællesskaber. Ambitionen og målet er derfor det samme: Vi ønsker at understøtte Nordens foreninger med førende medlems-IT, der giver dem overskud til det, de er er sat i verden for; arbejdet med deres sag og medlemmerne.

“Groupcares platform bygger på den nyeste fremtidssikrede teknologi med integrationer og giver organisationerne et robust datagrundlag. En meget brugervenlig løsning, der håndterer al data på en enkel måde, og gør det nemt at være frivillig i en forening. Jeg er meget glad for at byde Groupcares 23 medarbejdere velkommen i EG”, siger Frank Kragelund Hansen, Senior Vice President i EG.

En del af en større rejse

Som en del af EG får vi flere muskler til at videreudvikle nordens førende medlemsløsning – og dermed mulighed for i endnu højere grad at understøtte nordiske foreninger med den bedste løsning og service.

“Vi ser EG som den ideelle ejer af Groupcare. Som en del af EG kan Groupcare fortsætte den ambitiøse og positive udvikling sammen med vores kunder, samtidig med at vi kan nå ud til flere kunder både herhjemme og i de andre nordiske lande”, siger Lisbeth Bekker, der er adm. direktør i Groupcare A/S.

Kort om EG

EG er en markedsledende leverandør af nordisk branchesoftware til private og offentlige kunder. EG’s Software-as-a-Service er udviklet af specialister med dyb brancheviden, der understøtter kundernes forretningskritiske og administrative processer. EG beskæftiger 2.000+ medarbejdere primært i Norden. Koncernens omsætning var i 2022 DKK 2.1 mia. EG har hovedkontor i Ballerup.

Læs den fulde pressemeddelelse her.

Har du spørgsmål til det nye samarbejde?
Så er du velkommen til at kontakte: