Foreningskonferencen 2021 – En dag i foreningernes tegn

Den årlige Foreningskonference som blev afholdt onsdag d. 3 november er nu veloverstået. Vi vil her fra Groupcare sige tak til alle deltagere og oplægsholdere for at gøre det en interessant og givende dag hos Center for ledelse. Deltagerne udviste et stort engagement og lyst til at diskuterer årets tema ”Hvervning, rekruttering og aktivering af medlemmer og frivillige”.

Hos Groupcare er vi glade for at så mange foreninger deltog på konferencen, efter to års fysisk ”Corona-pause”. Det var en fornøjelse at kunne mødes fysisk, og mærke den energi det giver når en masse engagerede og fagpersoner er samlet. Vi håber at alle 85 deltagere havde en inspirerende og hyggelig dag i foreningernes tegn.

”Jeg fik rigtig mange gode ideer med hjem fra konferencen til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at hverve, rekruttere, aktivere og foreningens medlemmer og frivillige. Jeg fik også ideer til, hvordan vi kan blive bedre til at anerkende de frivillige.”

  • Kirsten Andersen, Kommunikationschef, Konstruktørforeningen

Det var i år 12. gang at vi afholdt Foreningskonferencen i København, og den efterfølgende evaluering (spørgeskema) viste at deltagerne var meget tilfredse. Således svarede 98 % af deltagerne at de var enten tilfreds eller meget tilfreds med den samlede oplevelse af dagen.  

Vi glæder os allerede til næste års konference, hvor vi snart vil begynde og drøfte mulige temaer.  Hvis I har nogle forslag til noget som I mener kunne være interessant at undersøge inden for foreningslivet er i mere end velkomne til at kontakte os.

Kunne du lide denne artikel?
Få mere gratis foreningsinspiration her