De fleste foreninger ønsker at skabe inkluderende arbejdspladser og mangfoldige fællesskaber. Alligevel kan det virke som en overvældende opgave at give sig i kast med. Et gennemgående tjek af den eksterne kommunikation er et godt sted at starte. Læs med, når vi trin for trin guider dig til at skabe et mere inkluderende sprog, som favner forskellige målgrupper.

Groupcares Foreningsrapport 2022: ”Foreningen for alle – Inklusion og diversitet i Nordens foreninger” viser, at organisationer, som arbejder målrettet og bevidst med mangfoldighed oplever større medlemsvækst, samt højere tilfredshed blandt ansatte og frivillige end organisationer, der ikke har taget dagsordenen til sig. 

At skabe inkluderende kommunikation handler i bund og grund om, at man som forening sikrer sig, at den målgruppe, man kommunikerer ud til, føler sig inkluderet, uafhængig af social status, kønsidentitet, etnicitet, seksuel orientering eller uddannelse.

Inkluderende sprogbrug behøver ikke være svært, men for at komme i mål med opgaven er man som forening nødt til at træffe en række beviste valg, fx sprogbrug og valg af billeder. Som udgangspunkt er der tre faktorer, man skal tage højde for, hvis man ønsker at inkludere flere.

1) Kønsneutralt og inkluderende sprogbrug

Kønsneutralt sprogbrug handler om brugen af ikke-diskriminerende og kønsretfærdigt sprogbrug, så man undgår at tekster opfattes som forudindtaget eller stødende. I rapporten fra Europaparlamentet fra 2018, beskrives det, hvordan kønsneutralt sprogbrug bidrager til at mindske kønsstereotyper, som i sidste ende er med til at fremme ligestilling.  

Både det svenske og danske sprog har naturlige køn. Det betyder, at der findes specifikke og personlige pronominer for mange substantiver. Du kan med fordel anvende kønsneutrale termer, hvis du ønsker at skabe et mere inkluderende sprog. For eksempel er ’talsperson’ mere inkluderende end ’talsmand’, ligesom ordet ’politibetjent’ ikke antyder et bestemt køn i modsætning til politimand.

Tænk altid over, om dit ordvalg opleves som inkluderende eller ekskluderende, før du udsender din kommunikation. Et eksempel på et ikke-inkluderende sprogvalg kan for eksempel være følgende sætning under et møde: ’’Lad os lige tage fem minutter, så vi kan strække benene’’. Denne sætning kan virke stødende, hvis nogle af deltagerne er kørestolsbrugere. I stedet vil det virke mere inkluderende, hvis sætningen havde følgende ordlyd: ’’Lad os holde fem minutters pause’’. Ovenstående eksempel kan virke en smule banalt og endda som en bagatel for nogle. Alligevel er det de små sprogvalg, der kan gøre forskellen.

Han, hun, dem eller De?

Valg af pronominer har en afgørende betydning, når du ønsker at favne bredt. Kommunikationen bør derfor respektere modtagerens valg af pronomen. Mange vil sikkert anvende ’han’ eller ’hun’ som personligt pronomen, men sørg alligevel for at inkludere flere muligheder, eksempelvis hvis du sender en undersøgelse ud. Her vil det ofte være nærliggende at spørge ind til respondents køn. Sørg derfor for, at der er flere svarmuligheder end blot ’mand’ og ’kvinde’ og husk altid at tilføje svarmuligheden: ”Det ønsker jeg ikke at svare på”.

2) Billeder som inkluderer alle

Billeder er en hurtig kanal til at sprede et bestemt budskab og siger som bekendt mere end tusinde ord. Ligesom eksemplet med inkluderende tekster, bør du også tænke over, hvilke billeder du udvælger.

Regionen Värmland i Sverige har udviklet hjemmesiden ”Schyst”, hvor de har samlet guides og retningslinjer for, hvordan man kan skabe inkluderende kommunikation. I håndbogen ”Schyst Kommunikation”  beskriver forfatterne, at budskabet af et billede afhænger af modtagerens egne forudindtagne opfattelser, men at en formidlers rolle kan have en stor indvirkning.

Foreninger, der ønsker at arbejde mere aktivt med inklusion og mangfoldighed, kan med fordel udtrykke ambitioner og mål gennem brug af billeder. Og foreninger, der tager sine egne billeder, bør fotografere på arbejdspladsen eller under et arrangement, fordi kommunikationen er med til at spejle virkeligheden.

At få taget personlige og virkelighedsnære billeder kan være en udfordring for foreninger, som ikke repræsenterer diversitet blandt ansatte eller medlemmer. Derfor tyer nogle foreninger til en billedbank, fx Pixabay eller Shutterstock, som ofte er er fint alternativ, men husk altid at tænke over, om billedet rent faktisk signalerer foreningens mål og værdier. Hvis du ønsker at række ud til en bestemt målgruppe, bør du også fremhæve den i den visuelle kommunikation.

Udvælg den rette lokation

Som formidler bør man sørge for, at foreningens målgrupper bliver fremstillet på lige vilkår. Ifølge håndbogen ”Schyst kommunikation” fotograferes mænd ofte i professionelle sammenhænge, mens der er en tendens til, at kvinder fotograferes i hjemmet eller i et andet afslappet miljø – også selvom konteksten er den samme. Tænk over, hvordan miljøet eller baggrunden er med til at forme billedets budskab. Og husk ikke mindst, at de gode eksempler kan føre til forandring.

Foto: Tomas Gunnarsson, ofte omtalt som ”Genusfotografen”. 

Disse to billeder er gode eksempler på inkluderende kommunikation, fordi de viser to personer i miljøer, der understreger deres styrker. 

3) Enkel og gennemskuelig kommunikation er alfa omega

Marketingmedarbejder og forfatter Shalaka Kulkarni skriver i artiklen ”A Beginner’s Guide to Gender-Neutral Communication”, at man bør stile efter “less is more”, når man producerer indhold. Så når du eksempelvis planlægger et arrangement, er det vigtigt, at modtagerne hurtigt og nemt kan afkode tid, sted og lokation. I det hele taget er det vigtigt, at din kommunikation er enkel i sin opbygning, sørg derfor altid for at have en tydelig start, midte og afslutning og undgå at bruge overkomplicerede ord – det skaber sjældent troværdighed, og det kan i nogle tilfælde skræmme læseren væk.

Gør din kommunikation tilgængelig på forskellige sprog

Forskellige målgrupper kan kræve forskellige sprog. Du kan med fordel oversætte dine tekster til flere sprog og sørg gerne for, at det er muligt at synstolke billeder. Det kan især være relevant for politiske partier eller medlemsorganisationer med folkevalgte. I dag benytter mange politiske partier, kommuner og institutioner sig af oversættelsesprogrammer og digital oplæsning for at sikre en spredning af deres budskaber og information – noget som i sidste ende er med til at engagere flere i den demokratiske dagsorden. 

Husk også den interne kommunikation

For mange medlemsorganisationer er kommunikationen alfa omega, når det gælder om at lokke nye medlemmer og frivillige til. Vi har indtil nu kun fokuseret på den eksterne kommunikation. Men vi synes også, at det er værd at understrege, at den interne kommunikation er mindst lige så vigtig.

Den interne kommunikation er med til at give de ansatte og medlemmer et tilhørsforhold, og så skaber den et fælles sprog for foreningens værdier og ambitioner. Men et inkluderende sprog er også med til at skabe et rum, hvor ansatte og medlemmer tør at tale højt og udtrykke deres holdninger.

Så der er altså flere grunde til at give sig i kast med at fremme et inkluderende sprogbrug. 

Kunne du lide denne artikel?  
Få mere gratis foreningsinspiration her!