Hvordan driver man en forening, der baserer størstedelen af sit virke på fysiske aktiviteter, i en tid, hvor man ikke kan mødes og hvor kulturlivet er blevet sat på pause? Det har Groupcare interviewet direktør af Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, om. Interviewet indgår som led i Groupcares temadækning Postkort fra foreninger, der har til formål at belyse foreningslivet under corona og facilitere et rum, hvor viden og erfaring kan deles foreninger imellem.

Af Melissa Simone Byberg

Fra fysisk til digital forening

Muskelsvindfonden er om nogen en forening, som er blevet udfordret i disse tider. Med store fysiske begivenheder forhindret af corona, såsom Grøn Koncert og Cirkus Summarum, er det ikke overraskende når direktør Henrik Ib Jørgensen udmelder, at det har krævet stor omprogrammering. Ifølge Henrik har de i Muskelsvindfonden haft rygende travlt, og de er bestemt ikke blevet ramt af en stilstand, som det ellers gælder for mange andre foreninger:

”Når du skal gå fra at være en fysisk forening til en digital forening, er der stort set ikke en proces, der ikke er blevet vendt på hovedet.” Her kommenterer Henrik, at foreningen bl.a. har ”gennemført karantæne-TV under nedlukningerne, arrangeret et hav af webinarer og afholdt digitalt landsmøde.”

En stejl læringskurve

Ifølge Henrik har omstillingen under corona været en stejl læringskurve på alle punkter. Her kommenterer han, at den nye måde at drive forening på har krævet stor tilvænning:

”Hvad er det for en mødekultur, du skal have? Hvordan kan du blive udfordret på din ledelse, fordi at du på en eller anden måde er blevet nødt til at have meget mere tillid og meget mindre kontrol, i forhold til hvordan dine medarbejdere arbejder?”

Omstillingen har ifølge Henrik resulteret i vigtig læring, både om mulighederne og begrænsningerne ved det digitale rum:

”Det digitale rum åbner en fantastisk verden af nye muligheder, både i forhold til deltagelse og demokratisering af foreningslivet. (…) Der er ingen tvivl om, at den læring vi har haft både er, at man har kunnet bruge nogle nye digitale redskaber, men også, at de har deres begrænsninger. (…) Det er svært at skabe kreative rum i det digitale.”

Muligheder og begrænsninger ved det digitale rum

Spørger man Henrik, bør man som forening være indstillet på at skulle omstille sig til det digitale. Dog pointerer han, at der på en eller anden måde er en dimension fra det fysiske, som ikke kan findes i det digitale rum. Dette gælder både i kulturlivet og foreningslivet:

”Vi må også konstatere, at det digitale jo ikke kan erstatte det fysiske på nogen som helst måde. Der er et enormt savn efter kulturelle aktiviteter, og man kan jo se, at du ikke bare kan digitalisere musiklivet.”

Trods afsavnet af det fysiske, har omstillingen også medbragt muligheder. Dette har betydet, at Muskelsvindfonden har kunnet lægge fokus på områder de ikke havde lige så meget fokus på før corona:

”Vi er begyndt at lave langt flere medlemsaktiviteter, end vi har gjort før. Vi er begyndt at bruge de sociale medier mere, og har fået et langt større reach på dem, end vi har haft tidligere.” Her nævner Henrik som eksempel, at foreningens lukkede Facebookgruppes medlemstal er blevet fordoblet.

Nemmere adgang til nærvær i det digitale

Henrik bemærker, at den digitale omstilling har gjort foreningen opmærksom på nogle fordele, de ikke havde overvejet i lige så høj grad før corona:

”Vi har jo fået langt, langt hyppigere møder med vores medlemmer gennem den her corona-tid, end vi nogensinde har haft. Det er meget nemmere i dag, specielt når du har en handicaporganisation som vores, hvor du har at gøre med folk med funktionsnedsættelser. Så er det jo ikke bare lige at gå ud ad døren og tage tøj på (…) Det er ofte forbundet med lang tids planlægning og logistik.”

Fleksibiliteten ved det digitale foreningsliv lader altså til at have åbnet op for nogle muligheder, der bedre kan imødekomme de specifikke behov hos Muskelsvindsfondens medlemmer: ”I dag, der kan du bare connecte med dem ved at tænde for computeren og starte op med Teams eller Zoom. Det har gjort, at det nærvær vi har er meget, meget lettere at komme til.”

Foreningslivet på den anden side af corona

Selvom Henrik glæder sig til, at vi igen kan få de fysiske elementer tilbage i kultur- og foreningslivet, ser han klare muligheder i at skabe en balance mellem det fysiske og digitale:

”Det (digitale) kan ikke erstatte det fysiske, men det kan supplere det. Så hav en god balance mellem de digitale og fysiske aktiviteter. Det er virkelig det jeg synes, man skal arbejde med.”

Desuden mener Henrik, at mulighederne forbundet med det digitale kan transformere det fremtidige arbejdsliv:

”Når vi kommer ud på den anden side, så tror jeg at alle vil stå med en ny form for arbejdsliv, hvor vi måske også skal værdsætte, at folk kan arbejde hjemme. Det kan måske spare kvadratmeter på kontorerne. Vi kan bruge vores arbejdstid på kontorerne bedre, end vi gjorde før.”

Et godt råd til andre foreninger

Til slut spurgte vi Henrik, om Muskelvindfondens erfaringer kunne opsummeres i ét godt råd til andre foreninger. Til dette svarede Henrik, at det vigtigste var at samle op på sin læring og tænke den med ind i sin forenings fremtidige beslutninger:

”Mit bedste råd er netop at se på og sørge for, at få samlet op mens erfaringen er der. Hvad har vi lært af det her, hvad skal vi tage med fremover, og hvad skal vi holde op med at gøre igen.”