Groupcare søger en ambitiøs student til kommunikation

Ønsker du at blive en central del af den fortsatte udvikling i en vækstvirksomhed med højt til loftet og de bedste kunder i markedet? Groupcare søger lige nu en student til vores kommunikation- og marketingsteam i København.

Som ansat i Groupcare vil du blive del af en ambitiøs organisation med vokseværk i antallet af kunder, både her i Danmark og i resten af Norden. 

Hvem er vi?

Groupcare leverer it-systemer og rådgiver professionelle foreninger og medlemsorganisationer. Vi styrker vores kunders forretningsgrundlag gennem it-løsninger og medlemsservices, der tager udgangspunkt i den enkelte organisations dagligdag og behov. Vores mål er, at udvikle, støtte og servicere nordiske foreninger på baggrund af viden om samspillet mellem forening, medlem og it.

Om stillingen:

Vi er som virksomhed inde i en rivende udvikling med mange spændende projekter og vækst. Derfor har vi brug for et ekstra skarpt hoved til at assistere i det daglige arbejde med fokus på kommunikation og markedsføring. Vi forventer, at du har en praktisk forståelse for dynamikkerne i effektfuld kommunikation og værdien ved gode tekster, enten gennem studiet eller fra tidligere joberfaring. Det er desuden en klar fordel, hvis du har konkret erfaring fra en forening, fx en studenterforening, et politisk parti eller noget helt andet.

Som ansat hos Groupcare kommer du til at arbejde tæt sammen med kommunikation- og marketingteamet samt vores adm. direktør. Vi går meget op i, at du skal udvikle dig sammen med os andre. For os er det vigtigt, at du som student i Groupcare hele tiden føler dig udfordret og motiveret på nye arbejdsopgaver, da vi på den måde får mest muligt gavn af hinanden.

Du vil blive en del af en mindre enhed, så du vil komme til at være tæt på beslutningstagerne, ligesom du selv vil have stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. Det betyder også, at vi har brug for en person, der socialt vil passe godt ind, og som er frisk på at tage ansvar.

Dine arbejdsopgaver:

  • Tekstforfatning til hjemmeside, nyhedsbrev og produkttekster
  • Udarbejdelse af tilbud og kontrakter
  • Planlægning og markedsføring af arrangementer
  • Generel markedsføring og understøttelse af salgsaktiviteter

Vi forventer, at du har:

  • Er studerende på kandidatdelen af en relevant videregående uddannelse
  • Flair og forståelse for it
  • Fordel hvis du har relevant erfaring fra frivilligt arbejde i en forening

Løn- og ansættelsesforhold:

Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder, etc. Lønnen er på 145 kr. i timen.

Frist for ansøgning:

Mandag den 10. august. Kl. 12.00

Ansøgning:

Lyder stillingen som noget for dig, så send os dit CV og ansøgning som vedhæftet PDF til seniorrådgiver, Emil Hovøre Andersen, på E-mail: eha@groupcare.com.

Skriv venligst ”Ansøgning student” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive på E-mail eha@groupcare.com.