Hvordan får man folk til at identificere sig og engagere sig? Og hvordan når man ud til politikerne for at gøre en reel forskel? Bevægelsen #HvorErDerEnVoksen har givet et oplæg under Groupcares Torsdagstanker-webinar og delt sin historie.

Inden bevægelsen startede, var der ingen nedre grænse for, hvor mange voksne skulle være til stede i landets børnehaver. Bevægelsen #HvorErDerEnVoksen blev til med hensigten om, at alle børnehavebørn skal have tilstrækkelig og ordentlig voksenkontakt alle de timer de befinder sig i børnehavens varetægt. De ønsker dermed at landets børn skal have mulighed for at kunne knytte sig til en voksen på en måde, hvor de føler sig trygge og kan udvikle sig, og at forældrene ligeledes skal kunne føle sig trygge når de afleverer sine børn i børnehaven. 

Under Groupcares Torsdagstanker-webinar i februar inviterede vi Marie Blønd ind som talsperson for #HvorErDerEnVoksen. Under webinaret fortalte Marie om bevægelsens arbejde, og at den bl.a. har været drivkraft bag udviklingen og vedtagelsen af nye regler på området. Disse regler kommer til at træde i kraft i 2024, og indebærer nye krav for antallet af voksne per barn i børnehaverne. For børn i alderen 0-2 år skal der findes én pædagog per tredje barn. For børn i alderen 3-5 år skal der findes mindst én pædagog per sjette barn.  

”Vi er ikke en klassisk organisation. Vi har lært os frem undervejs hvordan vi skal nå ud til politikerne, engagere forældrene og blive lagt mærke til i medierne.”

Bevægelsen har haft en stor digital slagkraft siden den begyndte, både politisk og mediemæssigt. Tilblivelsen af bevægelsen udsprang af en frustration over de nuværende forhold i børnehaverne, som deles af både forældre og pædagoger. De har været nødt til at lære hen ad vejen, hvordan man skal arbejde som fortaler. Når én person vovede at sige fra, så begyndte andre at følge med. Der var mange som var bange for at sige fra til at begynde med, men som alligevel til sidst turde. At DR bragte dokumentaren ”Hvem passer vores børn” gav ligeledes medvind til bevægelsens agenda.

Takket være sin anvendelse af hashtagget i sit navn, samt sin aktive tilstedeværelse på flere platforme, blev bevægelsen tidligt kontaktet af medier som ville interviewe dens talspersoner. Dette medførte endnu mere digital synlighed. Derfor peger Marie på vigtigheden af at være synlig på mange platforme. Samtidig som bevægelsen slog igennem på forskellige medier meldte den sig ind i fagbevægelsen, hvor de sammen skabte en kampagne som blev lanceret tre dage før folketingsvalget i 2019.

Kampagnen resulterede i et nyt fokus på børnene, og folketingsvalget lede til en en ny regering, hvor de fire støttepartier alle støttede minimumsnormeringer i børnehaverne. Statsministeren udråbte sig selv til at være ”børnenes statsminister” og lovede flere pædagoger allerede i 2020. 

At bevægelsen består af ”almindelige” forældre har også givet en stærkere anerkendelsesfaktor. Marie fortæller i den sammenhæng, at det er vigtigt for bevægelsen at blive identificeret som en bevægelse som står i spidsen for en overordnet diskussion, hvor den dermed kan have indflydelse i et bredere omfang. Bevægelsen har derfor et decentraliseret netværk og et helt fladt hierarki, som betyder at alle kan ytre sig og tage del i diskussionen.

”I stedet for at have en push-strategi, har vi haft en pull-strategi.”

En god måde at skabe engagement på, er ved at give mennesker mulighed for at byde ind med idéer og forslag. Det har en stærk effekt, specielt når det gælder om at nå ud i medierne. Marie mener, at det er nemmere at nå ud med budskabet, når arbejdet med at skrive og ringe rundt fordeles ud på flere mennesker.  

#HvorErDerEnVoksen har arbejdet tværpolitisk, hvilket har været en udfordring for bevægelsen. Der er nemlig den risiko, at mærkesagen bliver kapret af politiske holdninger.

”Det har været en svær balancegang, eftersom man på den ene side ikke må blive for gode venner med et parti, men på den anden side skal man også kunne sige fra, hvis et parti har kapret bevægelsens mærkesag.”

Til trods for udfordringerne har bevægelsen holdt fast i sin tværpolitiskhed. Marie fortæller afslutningsvist hvor vigtigt det er at have et fælles mål, og at alle skal føle, at de kan være med. Derfor sørger bevægelsen for at holde sig relevant og benytte sig af hvad den har at gøre godt med. For at skabe engagement vælger den at stå ved sin sammensætning af amatører og ”almindelige” forældre, og sørger for, at tingene ikke ser for professionelle ud, så alle kan være med. På sin hjemmeside skriver bevægelsen at den repræsenterer alle almindelige forældre, bedsteforældre, bekymrede pædagoger og andre personer som støtter op og vil kæmpe for alle børns rettigheder i landets børnehaver. 

#HvorErDerEnVoksen er forældrestemmen, som taler på vegne af børnene og arbejder for at gøre en reel forskel. Bevægelsen ønsker at se at minimumsnormeringer bliver indført, og for at nå ud med sit budskab, sørger den for at være synlig på flere platforme, samt at byde alle som vil være en del af bevægelsen velkommen.

Kunne du lide denne artikel?  
Få mere gratis foreningsinspiration her!