Artikel: Inklusion & diversitet i de nordiske foreninger

For 13. år i træk gennemfører Groupcare Foreningsundersøgelsen, som hvert år sætter fokus på centrale temaer i foreningslivet. Undersøgelsen har gennem tiden dækket alt fra digitalisering til kultur til hvervning og fastholdelse i foreninger, og i år stiller den skarpt på inklusion og diversitet, opsummeret under hovedtemaet Foreningen for alle.

Hvorfor lave foreningsundersøgelser?

Vi gennemfører hvert år Foreningsundersøgelsen, fordi livsnerven i foreningslivet er vidensdeling, og fordi vi ønsker at hjælpe foreninger med at virke og vokse netop gennem deling af viden. Alle foreninger og medlemsorganisationer har hver sin agenda samt mærkesager, men hvad de har tilfælles er, at de bygger på et fundament af medlemmer og dedikerede aktive og ansatte – mennesker, som alle fortjener at blive lyttet til og dele inspiration med hinanden. Det handler altså om at dele erfaring og kundskab med hinanden, som i sidste ende hjælper med at løfte hele foreningslivet. 

Nysgerrige på foreninger 

Vores nysgerrighed på foreninger understøttes af vores store netværk af foreninger og medlemsorganisationer på tværs af norden. Det giver os et stort indblik i forskellige typer foreninger, med unikke oplevelser, holdninger og tendenser. Det er indsigt, som vi gerne vil dele. Og det kan vi gøre ved at samle jeres indsigter, finde mønstre i dem, og dele dem med jer. Det gør vi hvert år med Foreningsrapporten som samler op på Foreningsundersøgelsen. Og i forlængelse heraf afholder vi Foreningskonferencen, som opsummerer på rapporten og bygger ovenpå i form af inspirerende oplægsholdere som har en relevant position i forhold til det årlige tema. 

Årets tema for undersøgelsen 

Vi ønsker at undersøge vigtige og aktuelle emner, og derfor er året tema Foreningen for alle – Inklusion og diversitet i Nordens foreninger. Altså hvordan inklusion og diversitet bliver grebet an blandt nordens foreninger. Det er ikke blot et aktuelt emne, men også et emne som kan give værdi til foreninger. For inklusion og diversitet indebærer bl.a. at have en bred vifte af individer med unikke evner til rådighed, for ej at glemme at lade sine medlemmer og ansatte føle sig anerkendt og repræsenteret. Det er en vigtig ressource som kan give foreningen en vigtig nytteværdi når det imødekommes ordentligt. 

Hvad får man ud af at tage del i undersøgelsen? 

Udover at man bidrager med vigtig vidensdeling inden for et betydningsfuldt emne, så får man via sin deltagelse i undersøgelsen lov til at være en af de første som får tilsendt den opsamlende foreningsrapport. Herudover får man 50% rabat på den årlige foreningskonference, som bliver afholdt i efteråret. 

Hvis du har lyst til at bidrage med din viden, kan du deltage i undersøgelsen her.

Kunne du lide denne artikel?
 
Få mere gratis foreningsinspiration her!