Hvordan genstarter man frivilligheden efter den midlertidige nedlukning af mange aktiviteter og forsamlinger foreningslivet? Det vil Steen Kobberø-Hansen, Landsformand i Dansk Vandrelaug, give sit bud på i næste udgave af Torsdagstanker d. 23. september.

Dansk Vandrelaug har gjort sig interessante erfaringer og udviklet på foreningens tilbud og arbejde, så man nu står på to ben: Et aktivitetsben med utal af vandreture og arrangementer, som man altid har gjort - men nu også et ekspertben. De har nemlig formået at inddrage deres frivillige under pandemien til trods for, at kerneaktiviteten, nemlig vandring, måtte stå på standby. Således har frivillige og aktive ageret eksperter og delt viden om vandring og friluftsliv, og holdt gang i foreningen, og muliggjort at folk stadig har kunne byde ind som frivillige.

Alt dette vil Steen gå i dybden med under webinaret, hvor fokus kommer til at ligge på hvordan Dansk Vandrelaug nu står over for at genstarte frivilligheden. Hertil vil Steen drage paralleller til sin tid som Kommandørkaptajn i Forsvaret, som viser sig ikke at være så forskellig fra foreningslivet end som så. For eksempel fortæller Steen, at kommandoer sjældent virker bedst, uanset om vi snakker foreningsfrivillig eller professionel i Søværnet. I stedet er vejen frem at motivere og sørge for, at folk føler sig værdsatte og involverede – for så kan man for alvor skabe resultater.

 

Webinaret afholdes via Microsoft Teams.

Du vil modtage en E-mail med link to timer før webinarets start.

Sprog: Webinaret vil foregå på dansk, men Steen vil forsøge at tale langsomt og tydeligt, så også svenske og norske deltagere kan være med.


Bemærk: Deltagelse forudsætter at man tilmeldes Groupcares nyhedsbrev.