Ny webinar-række med fokus på kultur i foreninger

Vi måtte desværre aflyse Foreningskonferencen 2020 pga. corona, men du skal ikke snydes for alle de spændende oplæg. Vi har rykket alle oplæg online som webinarer der afholdes spredt over de næste måneder.

Den samlede webinar-række: 

  1. Webinar nr 1 - Torsdag d. 3. december – Natasha Al-Hariri, DFUNK
  2. Webinar nr 2 - Torsdag d. 14. januar – Lasse Bolander, Coop
  3. Webinar nr 3 - Tirsdag d. 26. januar – Are Hallan Syversen, Mobilize
  4. Webinar nr 4 - Tirsdag d. 2. februar - Camilla Khokhar, Dansk Industri

Første oplægsholder i rækken er Natasha Al-Hariri, som er Direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Natasha Al-Hariri vil fortælle ud fra et ledelsesperspektiv om sine egne erfaringer med at træde ind som direktør i en mindre organisation med stærk foreningskultur.

Som Natasha selv siger det: "DFUNK har den stærkeste foreningskultur jeg nogensinde har oplevet. Man er DFUNK'er, der er DFUNK-feeling, vi har DFUNK kampråb, DFUNK-sange. Hvordan kommer man ind i så stærk en kultur, som direktør, så vel som frivillig? – Det vil jeg give jer et indblik i".


Webinaret afholdes via Microsoft Live Event.

Du vil modtage en E-mail med link to timer før webinarets start.