Studerende deltidsudviklere til team med højt til loftet og spændende opgaver

Ønsker du at blive en del af den fortsatte udvikling i en virksomhed i vækst med spændende udviklingsopgaver og de bedste kunder i markedet? Så har vi stillingen til dig! Groupcare søger lige nu studerende deltidsudviklere til både frontend og backend.

Vi er som virksomhed inde i en rivende udvikling med mange nye projekter og fokus på nye markeder. Derfor har vi brug for dygtige udviklerstuderende til at assistere i det daglige arbejde med at udvikle på vores førende it-løsninger til professionelle medlemsorganisationer i Danmark, Norge og Sverige.

Dig og din stilling

Som ansat hos Groupcare kommer du til at arbejde tæt sammen med kollegaerne i udviklingsteamet, samt vores konsulenter – og du vil få opgaver, der passer netop til dig. Vi går meget op i, at du skal udvikle dig sammen med os andre. For det er vigtigt, at du som deltidsudvikler i Groupcare føler dig udfordret og motiveret på nye arbejdsopgaver, da vi på den måde får mest muligt gavn af hinanden.

Du vil blive en del af et team med otte kollegaer i en mindre virksomhed med 25 ansatte, så du vil komme til at være tæt på beslutningstagerne, ligesom du selv vil have stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. Det betyder også, at vi har brug for en person, der socialt vil passe godt ind, og som er frisk på at tage ansvar.

Dine kvalifikationer:

  • Har kendskab til C#, MVC og JavaScript
  • Har flair og forståelse for it
  • Er studerende på en relevant uddannelse

Vi udvikler primært i ASP.Net (C#) og arbejder på at introducere Angular.io ganske snart.

Hvem er vi?

Groupcare er it-leverandør og servicepartner for professionelle foreninger og medlemsorganisationer. Så når Nordens største medlemsorganisationer og foreninger skal hverve flere medlemmer eller sikre sig opbakning i baglandet, er Groupcares systemer ofte involveret.

Vi styrker vores kunders forretningsgrundlag gennem it-løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte organisations dagligdag og behov. Vores mål er, at udvikle, støtte og servicere nordiske foreninger på baggrund af viden om samspillet mellem forening, medlem og it.

Løn- og ansættelsesforhold:

Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder, etc. Lønnen starter på 145 kr. i timen.

Ansøgning:

Lyder stillingen lige som noget for dig og har du lyst til at være med til at bygge Nordens bedste medlems-it, så send os dit CV og ansøgning (samt evt. karakterblad) som vedhæftet PDF til: hr@groupcare.com hurtigst muligt. Skriv venligst ”Ansøgning som studerende deltidsudvikler” i emnefeltet.

Vil du høre mere om stillingen eller om hvordan det er at arbejde i Groupcare, er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Jesper Nørregaard Henriksen, på mail jh@groupcare.com.

Frist

Den 31. marts 2023.