Foreninger står over for nye udfordringer, når de skal tiltrække og fastholde frivillige i en tid, hvor fleksibilitet, kortsigtede engagementer og personlig udvikling er i fokus. Professor ved Københavns Universitet Mie Femø har det seneste år forsket i kommunikation af moderne frivillighedskultur. Hun peger på, at foreninger skal kunne rumme og kommunikere åbent ud om episodiske medlemskaber, hvis de skal fremstå attraktive i fremtiden.  

 

Frivillighed på nye vilkår 

Den klassiske opfattelse af frivilligt arbejde som et livslangt engagement er under forandring. Ifølge professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og director for Centre for Interaction Research and Communication Design ved Københavns Universitet Mie Femø er frivillighedskulturen anno 2024 præget af en ny fleksibilitet, hvor episodiske medlemskaber og mikrofrivillighed vinder frem. Især finder hun det interessant, hvordan man som organisation kommunikerer ud omkring episodiske medlemskaber, når man ønsker at tiltrække nye frivillige.  

”Jeg ser en stigende interesse for ad hoc-frivillighed, hvor unge og ældre vælger opgaver, der passer ind i deres liv og udvikler deres kompetencer – men uden at binde sig over længere tid,” forklarer Mie Femø. 

Og det stiller ifølge hende nye krav til foreninger, der både skal tiltrække og fastholde frivillige i en verden fyldt med muligheder. 

Hvad motiverer de frivillige?  For at forstå den moderne frivillighedskultur peger Mie Femø på fem motivationsfaktorer fra sin forskning, der tiltrækker de frivillige:  Borgerpligt og samfundssind: Ofte motiveret af en følelse af ansvar, typisk blandt ældre målgrupper.  Særlig interesse: Frivillige søger at udvikle deres kompetencer gennem opgaverne.  Identitet og selvfortælling: Bruges til at skabe et personligt narrativ, fx via deling af billeder og historier på sociale medier.  Fællesskab: Ønsket om at være en del af noget større og meningsfuldt.  Mening med tilværelsen: Ofte folk uden for arbejdsmarkedet, der søger struktur og formål i hverdagen.   Disse faktorer viser, at frivillighed ikke er en “one-size-fits-all”-løsning. Foreninger bør tilpasse deres tilbud og budskaber, så de appellerer til forskellige målgrupper.

 

Episodiske frivillige kræver klare rammer 

Foreninger, der ønsker at tiltrække medlemmer og frivillige bør have en god forståelse af målgruppen og understøtte dem i deres faglige udvikling. Her bør man kigge på, hvilke ting der motiverer de frivillige og kommunikere det klart ud – fx i jobopslag eller på sociale medier. De episodiske frivillige er især drevet af kortvarige, men meningsfulde opgaver.  

 ”Man skal ikke tænke i, om det er let eller svært at rekruttere frivillige. Det er for binært. Der er jo ikke tale om en homogen gruppe – nogle er fx frivillige i andelsboligbestyrelser, andre i fredagsbaren på universitetet, og de motiveres alle af forskellige ting. Derfor er det vigtigt, at foreningen kommunikerer tydeligt ud omkring varigheden af opgaverne, samt de gevinster der følger med, pointerer Femø.  

 

Den tydelige kommunikation skal besvare: 

• Tidshorisont: Hvor lang tid skal den frivillige bidrage? 

• Kompetencer: Hvilke kompetencer efterspørges der? 

• Selvudvikling: Hvilken erfaring og værdi tager den frivillige med videre? 

 

En god onboarding er kilden til tilfredse frivillige 

En målrettet onboarding er en afgørende faktor for, at den frivillige bliver klædt godt på til at løse sine arbejdsopgaver. Ifølge Femø har flere foreninger glæde af mentorordninger. Her matches den frivillige med en mere erfaren medarbejder eller frivillig, som giver indblik i organsationens kultur og værdier samt konkrete arbejdsopgaver. Mentoren bliver en vigtig sparringspartner i det daglige, som kan understøtte den frivillige i både små og store spørgsmål.  

Når rammerne gør det nemt at bidrage 

Det er vigtigt, at de ydre rammer er på plads for at den frivillige kan udføre sit arbejde i det daglige. Femø fremhæver Holbæk Kommune som et godt eksempel på, hvordan både organisatoriske og fysiske forhold går op i en højere enhed og skaber de bedste betingelser for frivillige. 

I kommunen har frivillige mulighed for at pleje og vedligeholde de fælles naturområder. De får stillet værktøj og grejtrailer til rådighed, så de kan arbejde, når de har tid og lyst. Når de er færdige, kan de nemt returnere udstyret. 

“Det må gerne være nemt at gå til sit arbejde som frivillig. Når både de organisatoriske og fysiske rammer er på plads, bliver det både lettere og mere attraktivt at bidrage”, siger hun.  

Husk at anerkende de frivilliges engagement 

At få frivillige ombord er én ting – at fastholde dem er en anden. Femø ser et gentagende mønster i sin forskning: De unge stiller i dag større krav til det frivillige arbejde. De vil gerne se fremdrift og styrke deres kompetencer. Derfor bør foreningen løbende sætte tid af til forventningsafstemning omkring opgaver, hvor den frivillige har mulighed at byde ind med forslag til ansvarsområder. 

”Som forening kan man ikke bare sænke skuldrene, lige så snart den frivillige er kommet ind i foreningen. Det er vigtigt løbende at checke ind og holde MUS og kigge på, om den frivillige trives og er motiveret, eller om personen ønsker at løfte andre opgaver. Løbende forventingsafstemning sikrer, at den frivillige føler sig mødt og hørt”, uddyber hun. 

Lige så vigtigt er det at huske på at sige tak og anerkende den indsats, den frivillige lægger i foreningen. “De fleste mennesker trives bedre og føler større ejerskab, når de oplever, at deres indsats bliver værdsat. Tak er ikke en engangsting –  den skal gives løbende,” understreger Femø.  

 

Blå bog  Mie Femø  Professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt director for Centre for Interaction Research and Communication Design, Københavns Universitet Ph.d. i Institutionel interaktion Underviser bl.a. i Metodekursus for kommunikation og kultur, Procesledelse og facilitering, Strategisk kommunikation, Kommunikation og kultur i internationale virksomheder, samt Kommunikationsrådgivning og rådgiverens rolle Undersøger i sit forskningsprojekt om Workplace Interaction bl.a., hvordan man som forening arbejder med flydende medlemskaber  Læs mere om Mie Femøs arbejde her: https://researchprofiles.ku.dk/da/persons/mie-fem%C3%B8-nielsen

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan EG Membercares medlemsløsning kan løfte jeres onboardingaktiviteter er du velkommen til at kontakte Manager for Professional Services & Customer Success Emil Hovøre Andersen på +45 51 84 26 54 eller emhoa@eg.dk.