Inklusion & diversitet i Nordens foreninger



Frivillige, medlemmer og fremtidige kollegaer kommer i stigende grad til at søge mangfoldige organisationer, som tilbyder lige muligheder og giver plads til alle.

Derfor sætter Foreningskonferencen 2022 fokus på inklusion og diversitet. På dagen vil førende praktikere og spændende cases bidrage med viden og redskaber samt perspektiver, som du kan tage direkte med hjem til din forening.

Arbejdet med diversitet og inklusion handler om at skabe en forening, hvor der er plads til alle, og hvor man kan nyde fordelene ved mangfoldighed og de gevinster det giver. Resultater fra årets store Foreningsundersøgelse, som vi løfter sløret for på konferencen, viser, at de foreninger der arbejder målrettet med initiativer inden for diversitet og inklusion, de i højere grad oplever vækst i medlemstallet end andre.  

Og studier viser, at mangfoldige fællesskaber er med til at:
  • Skabe større tilfredshed og mere engagement blandt frivillige og ansatte
  • Styrke konkurrenceevnen
  • Sikre bedre trivsel blandt medarbejdere og mindre sygefravær

Så der er en masse gode grunde til at bringe inklusion og diversitet på dagsordenen i din forening.

Få 50 % rabat hvis du eller en fra din organisation har deltaget i Foreningsundersøgelsen

Hvis du eller en af dine kollegaer har besvaret spørgeskemaet får I rabat. Er du i tvivl om nogle fra din organisation har deltaget, kan du skrive her.


Tilmeld dia via dette link.

Glæd dig til at høre inspirerende oplæg fra:

Mere diversitet i bestyrelse og på ledelsesgangene 
Anja, C. Jensen, forbundsformand i HK

Vi ser fortsat en skæv balance i danske bestyrelser og ledelsesposter. Som den første kvindelige forbundsformand er Anja C. Jensen brudt gennem glasloftet i HK. Hun har igennem flere år været politisk og fagligt aktiv og har arbejdet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. I kraft af sin stilling som forbundsformand for Danmarks næststørste fagforening, er hun en rollemodel og inspiration for andre kvindelige aspiranter. Anja vil i en samtale med konferencier Chris Preuss tale om udfordringer og muligheder for foreninger og organisationer, og hvordan man fremtidssikrer fagbevægelsen legitimitet.


     
Unge ledere er vigtige forbilleder
Natasha Al-Hariri, debattør og direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Vi har i de senere år set flere unge kvindelige ansigter i det politiske landskab, som har gjort sig bemærkede. I Danmark blev Christina Krzyrosiak Hansen valgt som den hidtil yngste borgmester, mens Finlands Sanna Sarin er den yngste kvindelige statsleder til dato. Alligevel skal unge, især kvindelige, ledere leve op til et ideal, der for de fleste er umuligt at indfri. Sagen om Sanna Marins deltagelse i en privatfest et godt eksempel på denne problematik. Det kan Natasha Al-Hariri, direktør, jurist, ligestillingsforkæmper og feminist nikke genkendende til. Som ung kvindelig direktør for DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom - har Al-Hariri måtte lægge ører til mange fordomme gennem tiden. Hun har engageret sig i den offentlige debat med udgangspunkt i sine erfaringer fra både privat- og arbejdsliv. Den dag i dag blander hun sig stadig i den muslimske kønskamp og forsøger at gøre op med den kassetænkning, samfundet er indrettet efter. Under konferencen vil Natasha Al-Hariri dele historier fra både sit arbejds- og privatliv og stille skarpt på, hvordan vi i foreninger og organisationer kan skabe rum til flere unge ledere.”


Der skal være plads til alle unge i fællesskabet
Deniz Atan, projektleder i DUF

Etniske minoriteter er underrepræsenterede i frivillige fællesskaber. Foreningerne har en vigtig opgave i at inkludere flere minoriteter i demokratiet. Det mener Deniz Atan, projektleder i Dansk Ungdoms Fællesråd. Med projektet “Alle Unge Med i Fællesskabet” har DUF, CeFU og Tuborgfondet, sat fokus på inklusionsarbejde og underrepræsentation i ungefællesskaber. På Foreningskonferencen vil Deniz give indsigt i den læring, metoder og de nye perspektiver om underrepræsentation og inklusion, som de har opnået gennem projektet. Oplægget vil bl.a. præsentere viden om, hvad man skal være opmærksom på, når man ønsker at udvide- eller udvikle sit frivillige fællesskab.

''Vi bør alle arbejde med inklusion''

Veronica Dybdal, DEI - Learning & Change Consultant hos, Diversity Factor

Diversitet og Inklusion vinder mere og mere indpas i samfundets mange facetter. Det gælder lige fra medier til uddannelsesinstitutioner, og arbejdspladser. Kravene til at forholde sig til diversitet og inklusion vokser også som følge af nye generationer, lovgivning og ikke mindst en stigende opmærksomhed omkring gevinsterne ved inklusion og diversitet. For Veronica er det en passion at skabe rammerne for at alle kan trives og bidrage til fællesskabet, ligeså vel at gøre inklusion nærværende, som alle kan genkende sig selv i. Dermed får vi flest mulige til at engagere sig i emnet. På konferencen vil Veronica komme ind på, hvorfor diversitet og inklusion er vigtigt, hvad diversitet og inklusion er og, hvordan vi kan arbejde med udfordringerne, som opstår.


Deltagere i paneldebat






Skal vi stadig bruge tid på at diskutere ligestilling? 
Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Hvis du spørger Henriette Laursen, direktør i videnscentret Kvinfo, er svaret ja!

Kvinfo har sammen med Copenhagen Business School skabt GenderLAB, som er et laboratorium, der hjælper virksomheder med at fremme ligestilling og mangfoldighed. Under konferencen vil Henriette deltage som panelist og komme med perspektiver på, hvad virksomheder og foreninger skal tænke over, når de ønsker at skabe en inkluderende arbejdsplads. Henriette kommer med en bred foreningsfaglig karriere, bl.a. som tidligere generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og direktør i AIDS-fondet. 


Mangfoldige foreninger er en fælles opgave 
Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed

Foreninger og virksomheder bør spille en aktiv og progressiv rolle i kampen for et inkluderende samfund, og det er også en af grundene til, at DI startede projektet Gender Diversity Pledge, som har til formål at hjælpe virksomheder med at implementere konkrete målsætninger, der skal fremme inklusion og diversitet. Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, er tovholder på projektet, som DI selv er en del af. Under konferencen vil Mikkel dele ud af DI’s erfaringer med at arbejde målrettet med inklusion og diversitet, og hvordan foreninger kan arbejde mangfoldighed.  


Inklusion af minoritetsgrupper handler ikke kun om køn
Lars Oskan-Henriksen, politisk forperson og festivalleder for Copenhagen Pride

For nylig løb Copenhagen Pride af stablen. Her hyldes og fejres retten til forskellighed. Seksuelle og kønsminoriteter oplever fortsat daglige krænkelser i Danmark, og ifølge Lars Oskan-Henriksen, politisk forperson og festivalleder for Copenhagen Pride og aktiv i LGTBQ+, skal vi blive ved med at forsvare seksuelle minoriteters rettigheder. Under konferencen vil Lars belyse, hvilke problematikker, der fortsat bevirker, at vi i anno 2022, stadig er nødt til at sætte fokus på området. Lars har tidligere arbejdet som politisk konsulent og skolelærer. Han valgte i februar 2022 at stille op for partiet Frie Grønne, fordi han har et ønske om at gøre mere for klimaet.  


Kvinder i håndværkerbranchen er en mangelvare 
Mette Schak Dahlmann, debattør og murer

Det danske arbejdsmarked er stadig opdelt i klassiske mande- og kvindefag. Der ses fortsat flest kvindelige ansatte inden for den offentlige sektor, mens det private arbejdsmarked kæmper for at tiltrække flere kvinder. Mette Schak Dahlmann, også kendt under navnet Mette Murer, bryder med dette mønster. Hun kom i mediernes søgelys tilbage i 2018, da hun at overbevise Christiansborgs politikere om, at alle ansatte i byggebranchen skal have ret til at kunne klæde om bag lukket dør. Mette vandt sin mærkesag, og hun vandt samtidig en respekt ude blandt sine kolleger – en kamp hun i flere år havde forsøgt at vinde. Mette er en ud af få kvinder i byggebranchen. Under konferencen vil Mette belyse de kønsstereotyper, normer og barrierer, som folkeskolen, erhvervsuddannelser, fagbevægelsen, byggebranchen, topledelser og andre fag - der traditionelt er domineret af mænd - står overfor.  


Inkluderet i deltagergebyret er:
  • Morgenmad (fra kl. 08:30)
  • Lækker frokost
  • Eftermiddagskage og kaffe/the
  • Din trykte version af Foreningsrapporten 2022
Tilgængelighed:

Niveaufri adgang: Ja, kontakt os inden

Handikaptoilet: Ja

Kønsneutralt toilet: Tre toiletter: Herre, dame og handicaptoilet. Sidstnævnte er et kønsneutralt toilet

Spisning: Der vil blive serveret frokost, samt kaffe/the/vand i løbet af dagen.

Send en mail til KV@groupcare.com ved allergi/særlige spisevaner.