Kampen om medlemmernes gunst har aldrig være større. Ændrede sociale mødeformer, nye digitale vaner og stadigt flere tilbud har ændret forudsætningerne i hvervearbejdet.

Deltag på Foreningskonferencen 2021 og få ny inspiration og redskaber der kan rykke jeres hverveindsatser og aktiviteter. Rammerne er skabt for en dag i foreningernes tegn med faglig fordybelse, diskussion og netværk. 

Nye redskaber og inspiration til dit arbejde

Med ændrede forudsætninger kommer nye muligheder. Der udvikles hele tiden nye redskaber og kreative foreningsfolk kommer hele tiden på nye ideer. Det sætter vi fokus på, når et udvalg af landets førende praktikere og eksperter giver oplæg og deler ud af deres erfaringer.

Det færdige program vil blive offentliggjort over de kommende uger. Men du kan allerede nu glæde dig til at høre oplæg fra:

  • Klaus Bondam, Cyklistforbundet
  • Lasse Schelbeck, IDA
  • ...
  • ...
  • ...

 

Få rapport med seneste foreningstrends

På konferencen løfter vi også sløret for resultaterne af årets store Foreningsundersøgelse, som er blevet besvaret af 178 foreninger fra Hele Norden. Rapporten har særligt fokus på hvervning af medlemmer og giver indblik i trends og udviklingspotentialer.

Alle deltagere vil hver få en rapport med sig hjem.

Glæd dig til at høre:

Klaus Bondam, Direktør for Cyklistforbundet

Klaus Bondam er en erfaren leder med baggrund i både politik og kulturliv. Siden 2014 har han været direktør for Cyklistforbundet. Klaus vil give et indblik i arbejdet med hvervning og aktivering af frivillige i en forening i rivende udvikling. Cyklisme fylder meget i Danmark - og som forening er Cyklistforbundet ofte med til at sætte dagsordener. Men hvordan skaber man sammenhæng mellem kampagner og konkrete hverveinitiativer, så det viser sig i medlemstallet?


Lasse Schelbeck, Direktør Marketing og Digitalisering, IDA

Lasse Schelbeck sidder som direktør for Marketing og Digitalisering med ansvaret for skabe sammenhæng mellem IDA's hverveaktiviteter, brug af data og deres digitale kanaler. IDA er med over 130.000 medlemmer og vækst i medlemstallet en af landets største fagforeninger. Lasse vil fortælle om, hvordan man i IDA med stor succes formår at anvende data og digitale kanaler til at hverve og fastholde medlemmer.


Dagens konferencier vil være Chris Borup Preuss, Formand for DUF

Chris Borup Preuss vil være dagens konferencier og guide os sikkert gennem dagens oplæg og øvelser blandt deltagerne. Chris er en erfaren ordstyrer og foreningsmand helt ind til benet, så han vil ikke holde sig tilbage med at give sin egen mening og bringe erfaringer i spil undervejs.

Halv pris hvis du eller en kollega har deltaget i Foreningsundersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført i foråret via et digitalt spørgeskema. Alle der har besvaret spørgeskemaet får halv pris (495 DKK eks. moms). 

Kollegarabat

Bemærk også, at der er kollegarabat på 50% af normalpris (995 DKK eks. moms).

Inkluderet i deltagergebyret er:

  • Let morgenmad (fra kl. 8.30)
  • Lækker frokost
  • Din version af Foreningsrapporten 2021