Groupcare - Foreningernes hus

 

Groupcare er leverandør af medlemsløsninger og servicepartner for medlemsorganisationer og foreninger. Siden 1999 har vi arbejdet med foreningers dagligdag. Derfor ved vi, hvad der er vigtigt og skaber værdi i arbejdet med medlemmerne. Vi styrker vores kunders forretningsgrundlag gennem sammenhængende it-løsninger og medlemsservices, der tager udgangspunkt i den enkelte organisations dagligdag og behov. Vores mål er, at udvikle, støtte og servicere foreninger på baggrund af viden om samspillet mellem forening, medlem og it. Til det tilbyder vi en række services og digitale medlemsløsninger:

 

 

Vision

Det er vores vision at blive et Foreningernes hus. Et hus, hvor service, it og viden går hånd i hånd med fokus på fællesskabet i foreningsdanmark. Som et samlingspunkt for foreningsudvikling, foreningskompetencer og rådgivning vil vi være det naturlige sted for vidensdeling, sparring og netværksdannelse mellem Danmarks foreninger.

Mission

Vores mission er at få foreninger til at leve smartere ved at understøtte foreningsarbejdet på samtlige niveauer. Derfor udvikler vi løbende nye services og løsninger, så I som foreninger får mere tid til det der tæller - nemlig at skabe værdi for medlemmerne.

Værdier

Ordentlighed. Ordentlighed betyder for os, at man er rettidig og har styr på sine processer. Vi vil løbende reflektere over vores systemer og forretningsgange for at sikre gennemtestede medlemsløsninger og øget værdiskabelse.

Faglighed. Faglighed betyder for os, at vi får sat vores kompetencer i spil, og udnytter vores erfaring med organisationer og foreningers dagligdag. Vi vil være nysgerrige efter fag-faglig viden for at udvikle vores kompetencer, som vi kan omsætte til værdi for danske foreninger.

Nærværende. At være nærværende betyder for os, at udvise empati og engagement over for vores kunder, medarbejdere og stakeholders; vi vil være i øjenhøjde og modtagerorienterede.

 

Kontakt os

Vil du vide mere om os, vores vision, mission og værdier? - Så kontakt Lisbeth Bekker på tlf. +45 26 21 33 36 eller lb@groupcare.com